KUNDEHISTORIER

Landmænd og entreprenører fortæller

Hør hvordan SteerGuide’s GPS-løsninger bliver brugt i hverdagen – i marken og på byggepladsen.

AUTOSTYRING · JORDBÆR

Jordbær dyrket med passion og præcision

Bjarne Graversgaard · Konventionelt landbrug på 13 hektar

Bjarne driver et konventionelt landbrug på 13 hektar. For nogle år siden valgte han at udvide bedriften med jordbærdyrkning – en beslutning, der hurtigt udviklede sig til en passion.

For Bjarne er jordbær ikke bare en afgrøde. Det er et håndværk, hvor hver eneste detalje tæller. Han dyrker sine jordbær med liv og sjæl, og det ses tydeligt i marken. Afgrøderne bliver passet efter alle kunstens regler – og lidt mere til. Kvalitet, omhu og præcision er nøgleord i hans daglige arbejde.

Netop de høje krav til præcision gjorde, at interessen for autostyring for alvor tog fart. Ved jordbærdyrkning er det vigtigt, at sporene ligger præcist, og at arbejdet kan gentages med stor nøjagtighed gennem hele sæsonen. Derfor blev autostyring et naturligt valg.

Bjarne udtaler blandt andet om de GPS-løsninger, vi har leveret til hans bedrift:

”Autostyring giver mig en præcision, som er svær at opnå manuelt. Det gør arbejdet lettere, og jeg ved, at hver eneste overkørsel ligger præcis, hvor den skal. Det betyder rigtig meget, når man arbejder med jordbær, hvor præcision er afgørende. Samtidig benytter jeg GPS’en til langsom kørsel, når jeg arbejder i marken. Her kører jeg ofte omkring 450 meter i timen – og nogle gange endnu langsommere – og autostyringen holder stadig traktoren præcist på sporet. Det giver en stor tryghed og et flot resultat.”

– Bjarne Graversgaard

For Bjarne handler teknologi ikke om at erstatte det gode håndværk – men om at understøtte det. Kombinationen af erfaring, passion og præcision giver de bedste forudsætninger for at dyrke jordbær af høj kvalitet.

AUTOSTYRING · MARKBRUG

GPS skaber præcision og overblik hos Nybo Agro

Benny Nybo Holmgaard · Nybo Agro, Hedegaard – markbrug på 33 hektar

På Hedegaard driver Benny virksomheden Nybo Agro, et markbrug på 33 hektar. Selvom bedriften ikke er stor, er kravene til præcision høje, og derfor er GPS blevet en naturlig del af hverdagen.

GPS-løsningen er monteret på en New Holland 8560 og bruges sammen med en Horsch CO4. Den anvendes til en lang række opgaver, blandt andet dybdeharvning, sprøjtning og såning, hvor præcisionen er afgørende for et godt resultat.

For Benny handler GPS ikke kun om effektivitet – det handler også om kvalitet i marken. Snorlige sårækker og ensartede arbejdsgange giver både et flot resultat og en lettere arbejdsdag.

Han fortæller om fordelene ved GPS-løsningen:

”Jeg driver et lille markbrug på 33 hektar og bruger mit GPS-anlæg til dybdeharvning, sprøjtning og til at lave snorlige sårækker. Det giver en frihed, når markgrænserne passer år efter år, sprøjtesporene ligger det samme sted, og jeg kan så marken indefra og ud. Det giver en perfekt afslutning uden synlige spor. Jeg har også tegnet mine vandingsspor ind i GPS’en, så det er hurtigt og nemt at flytte vandingsmaskinerne.”

– Benny Nybo Holmgaard

AUTOSTYRING · 3D MASKINSTYRING

GPS-teknologi, der gør en forskel i hverdagen

Søren & Jens · Torben Møller Pedersen A/S – landbrug og entreprenør

Hos os er GPS-teknologi blevet en fast del af hverdagen – både i marken og på entreprenøropgaver.

Vi bruger FJDynamics autostyring gennem hele sæsonen til høst, harvning og såning, hvor præcision er afgørende. Autostyringen sikrer helt lige spor, reducerer overlap og gør arbejdet langt mere effektivt. Samtidig giver den en markant bedre arbejdsdag, fordi føreren kan fokusere på redskabet og opgaven i stedet for hele tiden at korrigere styringen. Det betyder både større komfort, mindre træthed og et flottere slutresultat.

Derudover har vi investeret i et 3D GPS-system til vores gravemaskine fra SteerGuide.dk. Det har løftet kvaliteten af vores entreprenørarbejde betydeligt. Med den høje præcision kan vi udføre udgravninger og afretning mere nøjagtigt, samtidig med at behovet for opmålinger reduceres. Det sparer både tid og øger effektiviteten på arbejdspladsen.

”Vi er meget tilfredse med begge løsninger. De har gjort vores arbejde mere præcist, mere effektivt og lettere i hverdagen. Derfor kan vi varmt anbefale GPS-teknologi til både landbrug og entreprenørbranchen.”

– Søren & Jens

Vil du høre, hvad GPS kan gøre for din bedrift?